rachele Forestil dig en tid, hvor tanken om at flyve var ren fantasi for de fleste. En tid, hvor himlen var et uudforsket domæne, og kun de dristigste vovede at drømme om at bryde jordens bånd. I Danmark, i starten af det 20. århundrede, trådte en gruppe visionære mænd og kvinder frem – vores helt egne flyvepionerer. Med opfindsomhed, mod og en ukuelig vilje skrev de de første kapitler i dansk luftfartshistorie. Kom med på en rejse tilbage i tiden, hvor vi hylder disse helte og genopdager deres utrolige bedrifter.
Jacob Ellehammer: Manden der lærte Danmark at flyve
Når vi taler om dansk flyvnings fader, er der ét navn, der står lysende klart: Jacob Christian Hansen Ellehammer. Han var ikke bare en opfinder; han var en sand multikunstner, en mekanisk troldmand, hvis nysgerrighed og tekniske snilde rakte langt ud over flyvemaskiner. Før han kastede sin kærlighed på luftrummet, havde han allerede gjort sig bemærket med alt fra motorcykler til tivoliudstyr. Men det var drømmen om at flyve, der for alvor tændte en ild i ham. I en tid, hvor mange anså motoriseret flyvning for umulig, arbejdede Ellehammer stædigt i sit værksted. Det utrolige er, at han ikke blot designede og byggede selve flyvemaskinen, men også konstruerede motoren helt fra bunden – en bedrift, der vidner om hans enestående talent. Mange peger på Alberto Santos-Dumonts flyvning i Paris i efteråret 1906 som den første i Europa, men faktisk lettede Ellehammer flere måneder tidligere. Den 12. september 1906, på den lille ø Lindholm i Smålandsfarvandet, lykkedes det ham at få sin maskine til at hoppe omkring 42 meter hen over jorden. Selvom det var et beskedent hop sammenlignet med nutidens flyvninger, var det et gigantisk spring for dansk – og international – luftfart. Denne tidlige succes, opnået gennem utrætteligt arbejde og innovation, placerede Danmark solidt på verdenskortet over flyvningens pionerlande, en historie der blandt andet udforskes i Denmark’s Aviation Gems.
Ellehammers arv på film og i folkemunde
Ellehammers bedrifter og farverige personlighed har naturligvis også fundet vej til populærkulturen. Filmen “Nu stiger den!” fra 1966, instrueret af Annelise Hovmand, er et charmerende eksempel. Selvom filmen, som beskrevet i Kosmoramas registrant over historiske dramatiseringer, tager sig visse kunstneriske friheder og præsenterer en ‘frit fortolkende’ version af Ellehammers liv, formår den alligevel at fange essensen af pionerånden. Filmen skildrer med lune og folkekærhed de mange udfordringer, den evige optimisme og den ukuelige opfindsomhed, der drev Ellehammer fremad. Den giver os et glimt af de tidlige, ofte improviserede og risikable, flyveforsøg, men også den enorme entusiasme, der fulgte med hvert lille fremskridt. Gennem denne filmiske fortolkning lever mindet om Ellehammer videre og inspirerer stadig nye generationer til at fascineres af de tidlige, heroiske år i dansk luftfart.
Militæret tager vinger: Etableringen af dansk luftforsvar
Ellehammers bedrifter stod ikke alene. Hans pionerarbejde var med til at bane vejen for en institutionalisering af flyvningen i Danmark, især inden for militæret. Allerede før Første Verdenskrig begyndte både Hæren og Søværnet at se potentialet i den nye teknologi og etablerede deres egne flyverafdelinger. Krigen accelererede denne udvikling markant. Behovet for rekognoscering og forsvar fra luften blev tydeligt, og Danmark måtte følge med. For at sikre en national forsyning af flyvemaskiner oprettede både Orlogsværftet og Hærens Tekniske Korps egne flyfabrikker. Disse fabrikker blev afgørende for opbygningen af en dansk militær luftkapacitet. Man fokuserede i høj grad på licensproduktion og ‘reverse engineering’ – altså at skille udenlandske fly ad for at kopiere designet. Det betød, at man i mellemkrigstiden kunne producere en række forskellige flytyper, herunder kendte designs som Avro 504 træningsflyet og Hawker Nimrod jagerflyet (ofte omtalt som ‘Nimrodderen’ i dansk tjeneste). Denne nationale produktionskapacitet var vital for at opretholde et selvstændigt dansk luftforsvar i en teknologisk omskiftelig tid, og lagde fundamentet for det samlede Flyvevåben, der blev oprettet i 1950.
Flyvestation Værløse: Hjertet i den tidlige militærflyvning
Centralt i denne militære luftfartsudvikling stod Flyvestation Værløse. Grundlagt helt tilbage i 1912, blev denne base nordvest for København hurtigt et knudepunkt for dansk militærflyvning. Dens placering var strategisk, og terrænet ideelt til de tidlige flyvemaskiners behov. Her blev utallige piloter uddannet, flyveteknikker udviklet, og materiel opbevaret og vedligeholdt. Gennem både Første og Anden Verdenskrig spillede Værløse en afgørende rolle i forsvaret af det danske luftrum. Dens store landingsbane og faciliteter, som den imponerende Hangar 3, der stadig står i dag, var essentielle for at håndtere de stadig større og mere avancerede fly. Selvom Værløse primært var en militær installation, var den også et arnested for innovation og uddannelse, der formede generationer af danske flyvere og teknikere. I dag er flyvestationen ikke længere aktiv militært, men området lever videre som et unikt historisk landskab. Dele af området huser nu Nationalmuseets magasiner og tilbyder besøgende en enestående chance for at mærke historiens vingesus og dykke ned i den rige fortælling om dansk luftfart, centreret omkring denne historiske perle.
Internationale stjerner og den danske scene
Mens danske pionerer som Ellehammer og militærflyverne arbejdede ihærdigt herhjemme, var Danmark også en del af den internationale luftfartsscene. Flyvningens magi og de dristige piloter fascinerede verden over, og flere internationale stjerner lagde vejen forbi København. Et eksempel er den berømte newzealandske flyvepioner Jean Batten, der besøgte København i perioden 1938-1941. Hendes besøg, som blev foreviget af Dansk Film Revy og kan ses i arkiverne hos Danmark på Film, viser den enorme offentlige interesse, der var for disse luftens helte. Selvom Batten ikke var dansk, understreger hendes tilstedeværelse, hvordan Danmark var forbundet med den globale udvikling og fascination af flyvning. Det vidner om en tid, hvor København var et sted, hvor verdensberømtheder – også dem fra himlen – blev modtaget med stor opmærksomhed.
Fremtidens pionerer: Elektrisk flyvning over Danmark
Pionerånden i dansk luftfart er langtfra et afsluttet kapitel. Den lever videre i nye former, drevet af nutidens udfordringer og teknologiske muligheder. Et spændende eksempel er virksomheden Nordic Seaplanes, der puster nyt liv i den regionale flyvning med en grøn vision. De har annonceret ambitiøse planer om at introducere verdens første kommercielle rute betjent af fuldelektriske vandflyvere mellem København og Aarhus. I samarbejde med norske Elfly Group udvikler de fem topmoderne elektriske vandflyvere, kaldet “Noemi” (No Emission). Disse fly lover ikke kun en markant reduktion i støj, men også en fuldstændig eliminering af CO2-udledning på ruten. Dette initiativ, beskrevet af State of Green, er et direkte svar på behovet for bæredygtige løsninger i en luftfartsindustri, der står for en betydelig del af de globale drivhusgasudledninger. Nordic Seaplanes er ikke blot kunde, men også medudvikler af flyene, hvilket viser et dybt engagement i projektet. Hvis planerne holder, og flyene er i drift omkring 2030, vil Danmark igen markere sig som et pionerland – denne gang inden for grøn luftfart.
Fra Lindholm til lufthavne: Den danske pionerånd lever videre
Historien om de danske flyvepionerer er mere end blot en samling af datoer og tekniske bedrifter. Det er en fortælling om mod, nysgerrighed og en ukuelig tro på, at det umulige kan gøres muligt. Fra Jacob Ellehammers første spæde hop på Lindholm til de dedikerede piloter og mekanikere på Flyvestation Værløse, og videre til nutidens visionære iværksættere, der satser på elektrisk flyvning, løber der en rød tråd af innovation og handlekraft. Disse mænd og kvinder turde se ud over horisonten, bogstaveligt talt. De udfordrede tyngdekraften og etablerede traditioner, banede veje og byggede den infrastruktur – både fysisk og mental – som dansk luftfart hviler på i dag. Deres arv handler ikke kun om flyvemaskiner og landingsbaner, men om en særlig dansk evne til at tænke nyt, tage chancer og samarbejde om at nå ambitiøse mål. Den pionerånd, der fik Ellehammer til at bygge sin egen motor og Nordic Seaplanes til at satse på en emissionsfri fremtid, er en værdifuld del af vores fælles historie og identitet – en inspiration, der fortsat løfter Danmark mod nye højder.
