Alt om fly, flydestinationer, forsikringer og refundering af flybilletter

Flydestinationer

Ferie i det spanske

Mange danskere er vilde med at holde ferie i Spanien, og er du en af dem, som hungrer efter at komme ud at rejse igen, så er der godt nyt. Den 18. juni 2021 åbner det spanske flyselskab Vueling tre nye ruter fra Billund til Barcelona, Malaga og Mallorca. Så det gælder bare om at få bestilt rejsen nu, så du er klar til at tage af sted.

Farverige Barcelona

Er du til storbyferie med masser af liv i gaderne, så tag til Barcelona. Her kan du spise tapas og drikke vin på byens mange restauranter, shoppe, gå på museer eller opleve Gaudis mesterværker som fx Parc Guell eller Sagrada La Familia. Trænger du til en dukkert i bølgerne, så ligger stranden lige i udkanten af byen, hvor du også kan sole dig i sandet eller spille volleyball. Barcelona byder på noget for alle, voksne, unge og børnefamilier.

Under den sydspanske sol

I Malaga kan du nye solen og varmen, og her er mange skønne strande, hvor du kan slappe af. Malaga byder på mange skønne spisesteder, shoppingmuligheder eller et besøg i Pablo Picassos fødehjem. Du kan også leje en bil og tage på dagture til Granada for at opleve Alhambra-paladset, eller hvad med en tur til Sevilla? I den lille by Nerja, som ligger øst for Malaga, kan du opleve flotte drypstenhuler.

Mallorca

Mallorca er en af danskernes foretrukne feriestinationer, for her er en skøn stemning, hvor man både kan slappe af og få oplevelser. Man er næsten altid sikret godt vejr, når man holder ferie på Mallorca. Her er gode muligheder for seniorer og turister, der gerne vil nyde livet ved stranden, på golfbanen eller på en af de gode restauranter. Det er også et mekka for børnefamilier, for der er altid hyggeligt på Mallorca, og her er legeaktiviteter og sjove bademuligheder for børn i alle aldre. Samtidig kan forældrene nemt booke bord på byens restauranter, hvor personalet hygger om familierne, og både børn og voksne er velkomne.

Bjerglandsbyer i Andalusien

Trænger du til fuldstændig fred og ro, kan du tage til en bjerglandsby i Andalusien. Det kan fx være den smukke by Frigiliana, som med sine hvide bygninger ligger på toppen af et bjerg med udsigt over de imponerende landskaber. Her kan du nyde roen, møde de lokale, og her holder flere kunstnere til, som lader sig inspirere af omgivelserne. Du er stadig tæt på Malaga, som ligger inden for kort køreafstand, og du kan enten leje bil eller tage bussen til Frigiliana.

Find inspiration hos rejseselskaber

Vi har blot nævnt nogle enkelte rejsemuligheder her, men du finder yderligere inspiration på rejseselskabernes hjemmesider. Her kan du vælge en pakkerejse, hvis du synes bedst om det, eller du kan bestille flybilletter eller hotel og så i øvrigt selv skræddersy din rejse til Spanien.

You May Also Like